I lørdags gik vi en vindblæst tur på stranden, hvor vi så en Hawaii'an Monk Seal (se billede) og nogen (læs: Julie) får den brilliante ide at hoppe ud fra en lille klippe og lave et pose i luften for at få et actionpacked billede.
Hendes blev i øvrigt ganske glimrende. Da jeg gjorde det landede jeg desværre meget uheldigt på min fod, og jeg ligger pludseligt fladt på sandet med en fod der ikke virker.
Jeg får humpet mig igennem resten af weekenden og efter en nat uden søvn pga. smerterne i foden søger jeg skadestuen om søndagen.
Jeg bliver tjekket ind hos en venlig læge, og venter faktisk ikke lang tid, før han kalder mig hen igen. Han kigger lidt på min fod, tager mit blodtryk og stiller mig div. spørgsmål omkring min historik mm. Jeg bliver ført ind i et rum, hvor en læge beder mig om en urinprøve og den går hun med.
Så kommer en anden læge ind og for at fotografere min fod, han kører mig i en kørestol (heldigvis - der var langt ud på det toilet før). Jeg kommer tilbage til samme rum jeg startede i og venter ikke lang tid før en tredje læge kommer ind og fortæller mig resultatet - der er en revne i en af knoglerne, men det kommer til at hele fint, og jeg skal ringe til en ortopæd læge dagen efter. Dernæst kommer der en kvinde ind og spørger til min forsikring og nogle ting der skal udfyldes - hvor jeg bor og sådan.
Så kommer en fjerde læge ind og mærker lidt på min fod og spørger hvor det gør ondt og sådan, men hun ved godt, hvad der er galt med den. Til sidst kommer en femte læge ind og giver mig en skinne på og viser mig hvordan jeg bruger krykkerne. Den første læge med urinen kommer også ind og tager mit blodtryk igen.
Så nu er jeg sådan set klar til at tage en taxa hjem.
I dag - mandag - er første dag jeg har skullet transportere mig selv ind på studiet og jeg er allerede træt af det. Shit, det er hårdt at gå med krykker! til gengæld er alle meget hjælpsomme med døre og andet. Men mine spæde arme er jo slet ikke trænet til den slags belastning - så nu må vi se, hvor buff jeg bliver efter de her 4-6 uger.
Jeg har det godt trods foden - det er jo stadig Hawaii, så jeg skal nok liiige klare den.
Den lille klippe ude til venstre i billedet er i øvrigt den vi hoppede ud fra - umiddelbart en ganske uskyldig højde.
Lidt større støvle end jeg selv ville have valgt.












