Vi besluttede os for nogle uger siden at vi skulle skydive, og dagen kom så i går. Jeg tror ikke jeg havde nået at være vildt nervøs, men mere spændt. På dagen havde jeg også mange andre tanker i hovedet, så det var faktisk først da vi var på vej til flyet at det rigtigt gik op for mig at jeg skulle hoppe ud derfra - og det faktisk er den eneste vej ned.
Men hele forløbet op til, var egentlig meget afslappet, om ham jeg hoppede sammen med Bryan, var rigtig sød og meget behagelig at snakke med, så jeg oplevede faktisk ikke den store nervøsitet. Alt nervøsitet der siden kom i flyet forsvandt i løbet af sekunder efter jeg var hoppet ud, og derfra var det bare en helt igennem fed oplevelse!
Det første minut er frit fald, hvor jeg skreg mine lunger ud, uden at kunne høre det, og de følgende 5 minutter hang jeg bare og svævede roligt over øen. Uden tvivl den bedste udsigt jeg har oplevet mens jeg har været her. Og der var både sol og blå himmel, så det var helt perfekt!
Selvom man skriver under på at man ikke sagsøger dem, hvis man dør eller kommer til skade, så var jeg på ingen måde i tvivl eller utryg ved at skulle hoppe, og mens vi var i luften skænkede jeg ikke døden en tanke. For når man flyver igennem luften er der ingen vej tilbage, og så kan man lige så godt stole på at faldskærmen virker og vedkommede der er på ryggen af en, har styr på situationen - hvilket heldigvis også var tilfældet!
Herunder er også nogle billeder fra vores mopedtur dagen før. Mega hyggelig dag, med strand, vand og en gåtur.
