Lille video fra turen til Grønland

Hvis det virker skulle der gerne komme en lille film frem som i kan se Her.
Det er bare billeder og film optaget den første dag og turen hertil. Ikke noget videre spændende at skrive om.
Ud over at der sker en masse hele tiden!

CPH - SFJ - JAV

Tidligt op og tidligt afsted mod lufthavnen. 

Tjek-ind og security gik nemt og med et var jeg i luften. Flyturen bød på mad og film og tre forskellige forfriskninger, så alt i alt en skøn tur. 

Da vi ankommer til Kangerlussuaq møder vi en lille lufthavn med en gate og et toilet. Vi skal kun vente en time, men vejret er fantastisk! da vi bliver kaldt til gaten er der ikke mange der skal med, og vi sætter os ind i en lufthavnsbus der med lethed kan huse os alle. Da vi kommer hen til flyet er det, det mindste fly jeg har set, og der er ingen plads på boardingpas'et. Vi skal bare selv vælge pladser i bedste skoleudflugts stil. Der er plads til 29 passagere, men to pladser er reserveret til flypersonalet, som består af en steward. Det var så hyggeligt, og en kort flyvetur. Sæderne kunne ikke lænes tilbage, men trods en kort flyvetur, fik vi både kaffe og småkager. 

Endelig er vi fremme i Ilulissat. Vi er få der venter på bagage, og båndet kører sindsygt hurtigt, nærmest dobbelt tempo end det jeg er vant til, men vi får hurtigt vores kufferter. 

Vi bliver hentet af vores søde viceskoleinspektør, som kører os til kollegiet. Den første gåtur, var meget stille og rolig. Men der er ikke rigtigt nogle fortove selvom vi går midt inde i byen og det de kalder for hovedgaden. 

En anden ting er at der er virkelig stille. Når jeg kigger ud på gaden, kan jeg høre alle fodtrin. Og alle lyde er meget mere tydelige. Der kører biler forbi, men alle andre lyde er nærmest forstærket. Det er så flot og stille heroppe. Og koldt. Så vinterjakken er godt givet ud. 

Billeder og film må vente lidt foreløbigt, da internet og wifi er begrænset. 

På job

Jeg arbejder på Jensens Bøfhus. Det er der i og for sig ikke noget galt i, men her er der VIRKELIG potentiale for skæve personligheder.
Jeg er på arbejde en dag, hvor der er lidt mere tid og overskud til gæsterne end normalt. En gæst er alene ude at spise - mand i slut 50'erne. Og jeg siger ikke at man per automatik mangler selskab, når man spiser ude alene. Men denne meget snaksaglige mand henvender sig til mig, efter han har bestilt sin mad, med kommentaren: "Det der er ikke dit navn!" og peger på mit navneskilt. På mit navneskilt står der Signe.
I hans optik, var det åbenbart meget modstridende, at jeg kunne hedde et dansk navn, og se ud som jeg gør.
Men jeg siger så til ham, at det er rigtigt nok - jeg hedder Signe. Hvorefter han siger: "nej". Og jeg siger igen, at det gør jeg altså. Og han bliver ved med at nægte, at det kan være mit navn, indtil jeg begynder at forklare, at jeg er adopteret, og har danske forældre.
Det er bare så vildt, at selvom jeg snakker (ganske forståeligt) rigsdansk til ham, så tror han stadig ikke på, at jeg kan have et dansk navn. Som om jeg er en tilflytter, der har taget et vestligt navn, for bedre at blive integreret/accepteret i samfundet.
Jeg ville gerne have set, hvad der ville ske, hvis jeg en dag gik rundt med et navneskilt, hvor der stod Choi (som er mit koreansk givne navn) på. Bare for at se, hvilken reaktion jeg ville få fra mine gæster.

I forvejen sker det dagligt at kinesiske gæster først snakker kinesisk til mig, inden de nedtrykt slår over i engelsk. De kigger på mig med strålende øjne, som et barn kigger på den ballon de får om søndagen. Men lige så skuffede over, at jeg ikke snakker kinesisk, som selv samme barn der kommer til at give slip på sin ballon, og ser den flyve væk mod himlen.

Tinder

Da jeg for nyligt er kommet tilbage på single-markedet, har jeg selvfølgelig hentet Tinder til min telefon. 

Min profil består af en rækker billeder, hvoraf det ene er et billede af mig, der indikerer at jeg er fra Kina (er fra Korea, men misforståelsen er tilgivet)

På Tinder er der virkelig mange freaks at finde - surprise. Men der findes også et helt særligt segment der hedder fyre der har et twisted forhold til asiater. Eller gerne vil have et sådant forhold. 

En type er asiat-fyren, som søger en asiat-pige. En specifik fyr åbnede således på en samtale: "Yay, en rigtig asiater!". Set bort fra den tydelige grammatikfejl, har han tydeligvis søgt en pige som havde kendskab til Kina. Han spurgte mig om jeg tit var i Kina, og om jeg var til K-pop, K-food og alt muligt andet med K. Ved ærligt talt ikke hvad jeg skal svare til det. 

En anden type er som gutten nedenfor. Føler lidt at beskeden taler for sig selv. Jeg har det bare sådan - dude, come on, mener du det seriøst? 

Bustur

Jeg tager ofte bussen til og fra mit studie og arbejde. Det byder på nogle meget interessante små bekendtskaber, men en specielt sjov episode fandt sted, sidst jeg var på vej hjem. 

Jeg sidder i min egen verden og spiller pokemon på min telefon, og lægger mærke til at en mand sætter sig ved siden af mig, som har hikke. Men mit fokus er stadig på min telefon. 

På et tidspunkt henvender denne mand sig så til mig, og spørger mig på engelsk: "What is the purpose of the game?" og peger ned i min telefon. 

Igen befinder jeg mig i en situation, hvor jeg enten kan svare på engelsk for at undgå at vedkommende bliver forlegen, eller svare på dansk. Så jeg vælger at svare ham på engelsk. Og han spørger mere ind til spillet, men på et tidspunkt bliver samtalen mere personlig. 

Her ser jeg mit snit til at få lidt sjov ud af det - i det mindste sjovt for mig. Så jeg begynder at bilde ham ind at jeg læser på DTU og kun skal være i Danmark et halvt år. Som han slet ikke sætter spørgsmålstegn ved. Det vilde er så at han spørger om, hvor jeg er fra i USA og om det er midt NY. Og på dette tidspunkt har jeg ikke nævnt noget, hvor jeg skulle være, så han har tolket på min accent. 

Jeg laver heller ikke den mest overbevisende chineese-engelsk accent, må jeg nok indrømme, så det havde jeg nok ikke kunnet lyve mig fra. 

Jeg tror måske at denne samtale fortsætter i et kvarter, hvorefter han heldigvis stiger af et stop før jeg skal af. Idet han går ud af døren siger han: "good luck catching pokemons", som hvis jeg skulle have glemt hvilken stigma jeg passede ind i.

Jeg kan godt se at det selvfølgelig kan diskuteres, hvorvidt det er okay at lyve overfor ham. Men Jeg ser ham nok ikke igen, og jeg synes simpelthen, at det er for sjovt til at jeg kan lade være. 

Velkommen

Så, dette er simpelthen mit første blogindlæg.
Tænker at jeg ikke har nogle følgere, så jeg kan faktisk skrive hvad som helst. Meningen med denne blog er i midlertid at skrive om min forunderlige verden.
Jeg er af asiatisk udseende, som jeg tilmed er ret glad for, men bliver sat i nogle spændende situationer på den bekostning. Jeg er opvokset i Danmark og har meget danske forældre, men er født af koreanske personer og født i Korea, så ligner ikke danskheden selv.
Så de struggles jeg har pga. mit udseende tænkte jeg, skulle deles. Eller det var måske mest min ven, der tænkte at det kunne være sjovt at fortælle til andre, men nu giver jeg det et skud.

Det sker ret ofte at folk generelt tror, at jeg ikke snakker dansk. Det går mig ikke så meget på, men jeg bliver altid i tvivl om, hvorvidt jeg skal svare dem på dansk eller engelsk.
En dag jeg var meget træt, går jeg i Tiger for at købe nogle småting. Da jeg kommer til kassen, svarer jeg måske ikke ekspedienten mega tydeligt, så for at få et svar ud af mig, spørger hun i stedet for på engelsk, om jeg skal have min bon med. Jeg turde simpelthen ikke indrømme at jeg snakkede dansk, da jeg ikke ville gøre hende forlegen, og også fordi mit mumlen åbenbart kan forveksles med et sprog hun ikke kender.
Men endte derfor med at sige "thank you" mens jeg gik ud af butikken. Synes det er lidt komisk, og har lyst til at slå en kæmpe latter op, men hun kan jo ikke gøre for at jeg ligner en af de mange turister hun ser i massevis. Jeg kunne jo være blevet væk fra flokken.