Jeg har simpelthen lavet så meget at der ikke har været et stille moment før nu, til at skrive det hele ned. joke. Men jeg har haft semi-travlt.
Update på min fod: Efter 7 uger med "støvle" på, kan jeg nu endelig gå normalt (uden at halte) og komme lidt uden for lejligheden igen.
Siden Rikke tog hjem, har mine forældre og bror været her og besøge mig, hvor vi tog til Big Island, som er det som navnet indikere den største ø i Hawaii, som den også har fået navn efter.
Det var rigtig fedt at se noget andet end den ø jeg bor på.
Vi var ude og snorkle med Manta Rays (kæmpe fisk), men med vores held var der ingen den dag vi var ude med båden. Til gengæld så vi en monk seal, som så er nummer to jeg ser, hvilket er ret fantastisk siden der kun findes 1000 af dem ved de her øer.
Ellers var det bare mega lækkert at ligge og flade den på diverse strande og blive brun - men det var så skønt at have besøg af familien, det gav lige et boost.
Siden de rejste hjem igen, har vi snorklet med hajer og skildpadder og prøvet at se delfiner. Det er en del mere spændende at snorkle hernede, hvor der er så mange forskellige fisk og andre spændende dyr under vandet, end hvad farvandene i Danmark kan tilbyde.
Mine surferskills er desværre ikke blevet vedligeholdt mens jeg har været ukampdygtig, men jeg er på den igen - og nu er bølgerne helt perfekte! De bliver større når vi når sommeren, så jeg må bare øve mig.
Vi var på en crazy hike for nogle uger siden, som nærmest bare gik lige op, men det var sved og mudderet værd at komme til toppen. Dog, var der så skyet at der ingen udsigt var, men det var utroligt tilfredstillende at stå på toppen af et af Hawaii's bjerge! I weekenden kommer Bo på besøg og så skal vi overkomme endnu et bjerg. Der er ingen grænser for hvor meget flot natur der findes her!
For nyligt har vi også været til fødselsdag hos en af mine klassekammerater på en båd, sygt hyggeligt, men jeg fik det også sygt dårligt. Mine søben er åbenbart ikke så stærke. Men så er det også prøvet! :D
Her er så en lille potpourri af billeder og film fra den seneste måned, or so.
Solnedgang på big Island - udsigt fra vores lækre hotel.
Reef Sharks på Oahu.
Solopgang på vestkysten af Oahu.
Fisk i vandoverfladen.
White sand beach på Big Island.
Udsigtspunkt på Oahu med den glade familie.
Black sand beach på Big Island med Mommi.
Jonas og far har det varmt.
Rainbow falls på Big Island.
Klar til at snorkle!
Monk seal fra båden, vi var desværre gået op af vandet da den kom.
Udsigt fra hike på vej på opdagelse.
Svedige og trætte, men vi har det godt!
Chiller lige på vej til toppen af Pali Notches.
Solopgang tidligt på vestkysten - men ingen delfiner.
Bådturen med de søde roommates!
Fisk der spiser plankton.
Bådturen på vej hjem.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar