Det er nu, når jeg læser titlen på dette indlæg, at jeg gerne ville have haft muligheden for at lægge et billede op. Desværre er mine muligheder en smule begrænsede, så jeg nøjes med en beskrivelse.
Tanker leder en hen på et stille snelandskab med stilheden fra bjergene og hundenes poter, der forsvinder i sneen, med slæden bag sig glidende let igennem landskabet.
Desværre, er virkeligheden en anden. Jeg er sikker på at oplevelsen ville have været sådan senere på året, men der er ikke nok sne. Natten inden vi tog afsted, blæste det meget og desværre tog vinden meget af sneen med sig. Det resulterede i en meget bumbet og hård tur. Det var helt sikkert en oplevelse - ingen tvivl om det! Men fredfyldt og roligt var det ikke helt.
Til gengæld lod det til at hundene nød at komme ud og væk fra lænkerne for en kort stund.
Det bumbede så meget på et tidspunkt at min medstuderende faktisk faldt af slæden - men kom heldigvis på igen. Og så var der tidspunkter, hvor der var ren is under os, men fladt, så da føltes turen faktisk ganske behagelig - udsigten var heller ikke værst, trods manglene sne.
Men kan altid blive bjergtaget (pund intended) af naturen heroppe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar