Bustur

Jeg tager ofte bussen til og fra mit studie og arbejde. Det byder på nogle meget interessante små bekendtskaber, men en specielt sjov episode fandt sted, sidst jeg var på vej hjem. 

Jeg sidder i min egen verden og spiller pokemon på min telefon, og lægger mærke til at en mand sætter sig ved siden af mig, som har hikke. Men mit fokus er stadig på min telefon. 

På et tidspunkt henvender denne mand sig så til mig, og spørger mig på engelsk: "What is the purpose of the game?" og peger ned i min telefon. 

Igen befinder jeg mig i en situation, hvor jeg enten kan svare på engelsk for at undgå at vedkommende bliver forlegen, eller svare på dansk. Så jeg vælger at svare ham på engelsk. Og han spørger mere ind til spillet, men på et tidspunkt bliver samtalen mere personlig. 

Her ser jeg mit snit til at få lidt sjov ud af det - i det mindste sjovt for mig. Så jeg begynder at bilde ham ind at jeg læser på DTU og kun skal være i Danmark et halvt år. Som han slet ikke sætter spørgsmålstegn ved. Det vilde er så at han spørger om, hvor jeg er fra i USA og om det er midt NY. Og på dette tidspunkt har jeg ikke nævnt noget, hvor jeg skulle være, så han har tolket på min accent. 

Jeg laver heller ikke den mest overbevisende chineese-engelsk accent, må jeg nok indrømme, så det havde jeg nok ikke kunnet lyve mig fra. 

Jeg tror måske at denne samtale fortsætter i et kvarter, hvorefter han heldigvis stiger af et stop før jeg skal af. Idet han går ud af døren siger han: "good luck catching pokemons", som hvis jeg skulle have glemt hvilken stigma jeg passede ind i.

Jeg kan godt se at det selvfølgelig kan diskuteres, hvorvidt det er okay at lyve overfor ham. Men Jeg ser ham nok ikke igen, og jeg synes simpelthen, at det er for sjovt til at jeg kan lade være.